Advokatfirmaet Søren V. Andreasen yder specialiseret bistand til virksomheder indenfor inkasso.

Vi bistår alle typer virksomheder som har penge til gode hos deres kunder med alle juridiske og praktiske gøremål i forbindelse med inddrivelse af tilgodehavender over hele landet.

Vi behandler altid debitorerne med respekt, og forsøger at indgå afdragsordninger med debitorerne, så I også kan bevare samhandlen med debitor fremadrettet.

Vores advokater har stor specialistviden og erfaring inden for inkasso. Vores sekretærer er særligt uddannet til opgørelse af inkassokrav, udfærdigelse af betalingspåkrav, fogedbegæringer mv.

SPECIALER

Inkasso er mange ting og dækker over en lang række forskellige muligheder for inddrivelse af pengekrav. Blandt vores specialer er

  • Almindelige pengekrav
  • Huslejeinkasso
  • Pantebrevsinkasso
  • Tvangsauktioner
  • Konkursbegæringer
  • International inkasso
  • Volumeninkasso
rki

Vi er RKI Inkassopartner.

Rykkerservice

Lad os rykke for betaling af dine forfaldne fakturaer.

Start inkassosag

Har du en skyldner, der ikke betaler?

Fortvivl ikke. Kontakt os allerede i dag, og så starter inddrivelsen med det samme.

De fleste inkassosager vedrører helt almindelige pengekrav, hvor en virksomhed har solgt en vare uden at få betaling for den.

Vi håndterer hele tiden rigtig mange inkassosager for store og små virksomheder i samme situation, og vi hjælper og rådgiver også gerne dig.

Når du har konstateret, at en af dine kunder ikke har betalt sin regning, så starter der en proces, som i sidste ende vil tvinge kunden til at betale. Forhåbentlig besinder kunden (debitor) sig, og betaler inden det når helt så vidt.

Sagsgangen er som følger:

  1. Du eller vi sender en rykkerskrivelse til debitor, som overholder inkassolovens regler. Der må opkræves 100 kr. for hver af de tre første rykkerskrivelser, hvis blot der går mindst 10 dage mellem fremsendelsen af hver rykkerskrivelse.
  2. Når fristen på de 10 dage er udløbet, overdrager du sagen til os.
  3. Vi sender herefter en inkassoskrivelse til debitor med krav om betaling af dit tilgodehavende. Inkassoskrivelsen er tillagt et inkassogebyr. Inkassogebyret afhænger af størrelsen på det skyldige beløb.
  4. Hvis debitor gør indsigelser mod kravet, vil indsigelserne blive videresendt til dig for dine bemærkninger. Herefter vil vi give dig en vurdering og anbefaling af, hvordan du skal forholde dig.
  5. Hvis debitor ikke gør indsigelser, eller det besluttes at fastholde kravet, så er næste skridt at sende sagen i retten. Det koster en retsafgift, som du skal betale. Retsafgiften for krav under 50.000 kr. er 500 kr., mens den for krav over 50.000 kr. er på 750 kr. + 0,5 % af kravet.
  6. Retten forkynder betalingspåkravet/stævningen overfor debitor, som herefter har 14 dage til at gøre indsigelser overfor retten. Gør debitor ikke det, får du en dom mod debitor, som kan tages med i fogedretten med henblik på tvangsinddrivelse af dit tilgodehavende. Hvis debitor gør indsigelser, vil retten behandle sagen, hvorefter der vil komme en dom. Får du helt eller delvist medhold i retten, kan dommen bruges i fogedretten til at tvangsinddrive dit tilgodehavende.
  7. Efter der er opnået dom, vil sagen blive videresendt til fogedretten, hvor vi møder på dine vegne og udspørger debitor til dennes økonomi og betalingevne. Vi tager udlæg (pant) i debitors ejendele i det omfang det er muligt, for at sikre at debitor betaler sin gæld til dig. Der vil sædvanligvis også blive indgået en afdragsordning med debitor.
  8. Vi sørger for at debitor overholder afdragsordningen, ligesom vi sørger for om nødvendigt at få debitors ejendele solgt på tvangsauktion med henblik på at du kan få dit tilgodehavende.
  9. Efterhånden som vi får penge fra debitor, vil disse blive sendt videre til dig. Dine penge står på en særlig sikret klientkonto helt adskilt fra advokatfirmaets øvrige konti.
  10. Når debitor har betalt hele sin gæld inklusive sagsomkostninger og renter, så afsluttes sagen.

Kan skyldner ikke formås til frivilligt at betale gælden af, kan det komme på tale med tvangsauktion over skyldners ejendele.

Huslejeinkasso er en særlig disciplin indenfor inkasso, idet det oftest ikke blot handler om at inddrive dit tilgodehavende, men også at få lejer sat ud af lejemålet.

Når lejer undlader at betale husleje, bør man som udlejer hurtigst muligt sende et påkrav med varsel om, at lejeaftalen ophæves, medmindre betaling sker indenfor lovens frist.

Vi kan hjælpe dig med at formulere påkravet korrekt, og vi kan hjælpe med at få lejer sat ud og inddrive dit tilgodehavende, såfremt lejer fortsat ikke betaler.

Lejelovgivningen indeholder rigtig mange krav, som skal være overholdt, før man kan ophæve en lejeaftale, herunder at beløbet er opgjort korrekt, at varsler er overholdt, og at påkrav og ophævelsesskrivelser er formuleret korrekt.

Har du derfor penge til gode hos en lejer, anbefaler vi dig, at du altid kontakter os, og lader os varetage dine interesser i forbindelse med at få sat lejer ud.

Har du pantebreve i fast ejendom, hvor skyldner misligholder betalingerne?

Vi hjælper dig med at inddrive gælden, både ved kontakt til skyldner og gennem evt. tvangsauktion over ejendommen.

Vi har mange års erfaring med denne special disciplin, og vi vil gøre alt for at du får dine penge hjem.

Har du et krav mod skyldner, som er fastslået ved dom, eller på et pantebrev som skyldner har misligholdt, er der mulighed for at få udlæg i skyldners aktiver og derefter sælge dem på tvangsauktion.

Det kan f.eks. dreje sig om skyldners hus, bil, smartphone eller andre af skyldners ejendele af væsentlig værdi.

Tvangsauktion over fast ejendom er en særlig kategori, som det kræver stor ekspertise at varetage. Vi gennemfører hvert år en lang række tvangsauktioner over fast ejendom på vegne af kreditorer eller som bobestyrer.

Hvis du ønsker at inddrive dit tilgodehavende gennem salg af skyldners ejendele, så kontakt os og vi sørger for alt det praktiske.

Har du penge til gode, kan det i visse tilfælde være en fordel at erklære skyldner konkurs. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt. Vi foretager en vurdering for dig af, om der er mulighed for at begære skyldner konkurs, og om det vil være en fordel for dig i det konkrete tilfælde.

Ved en konkurs forhindrer man skyldner i at optage ny gæld, og man får stoppet for, at skyldner kan bruge penge til andre formål, f.eks. at betale andre kreditorer ud før dig. Visse betalinger som skyldner har foretaget i tiden op til konkursen kan desuden kræves tilbage, fra dem som har modtaget penge fra skyldner.

Vi sørger for at indgive konkursbegæring for fogedretten og følger sagen til dørs på dine vegne.

Gennem vores internationale netværk globuskan vi varetage sager og inddrivelse af krav i stort set hele verden.

Har du et krav mod en person eller virksomhed, som er bosiddende i et andet land, kan vi hjælpe dig med inddrivelsen.

Ved internationale sager indhenter vi et tilbud fra vores samarbejdspartnere, som du får til godkendelse, inden arbejdet iværksættes.

Har du en større portefølje af ubetalte fakturaer, eller har du løbende kunder, som ikke betaler til tiden – Så står vi klar til at overtage styringen og inddrivelsen.

Gennem vores attraktive abonnements-løsning kan vi bl.a. hjælpe med

  • At sende rykkere straks forfaldsdagen er udløbet uden at der er sket betaling.
  • At tage kravet til inkasso
  • Dialog med skyldner omkring afvikling af gælden, herunder indgåelse af en afdragsordning.
  • Fremsendelse af sagen til retten for retslig inddrivelse uanset beløbets størrelse.
  • Gennemførelse af fogedsager med henblik på at gennemtvinge betaling af det skyldige beløb, herunder gennem udlæg og tvangsauktion over skyldners ejendele.

Hvis du ønsker at høre nærmere om vores løsning for dig med en større portefølje, kan du kontakte os på telefon 73 70 93 20 eller e-mail: tms@advokat-sva.dk

Priser og vilkår

Udenretlig inkasso…

Vores salær udgør  de gebyrer og sagsomkostninger, som påløber under inkassosagens forløb, og som debitor er forpligtet til at betale. Vi sørger på den måde for, at DU FÅR HELE DIN HOVEDSTOL.

Kontakt os allerede i dag og hør om vores særdeles fordelagtige tilbud.

Hvis sagen skal i retten…

Hvis det bliver nødvendigt at indbringe sagen for retten, for at få pengene hjem, så vil vi først spørge dig, om du er interesseret i dette. I så fald vil du blive bedt om at indbetale retsafgiften samt et mindre depositum til dækning af advokatomkostninger til at føre sagen. Du skal altså her selv betale for vores advokatarbejde i forbindelse med retssagen, men til gengæld vil de sagsomkostninger som du måtte blive tilkendt under retssagen tilfalde dig.

Har du en retshjælpsforsikring, vil vi ansøge om dækning af sagsomkostningerne hos dit forsikringsselskab. Dækker forsikringen skal du alene betale selvrisikoen på forsikringen for at føre sagen. Har du ikke allerede en retshjælpsforsikring, vil vi anbefale dig straks at kontakte dit forsikringsselskab med henblik på at tegne en. Prisen er som regel overkommelig og er hurtigt tjent hjem, hvis der skal føres bare én retssag.

Hvis du vælger at stoppe sagen…

Vælger du at stoppe sagen eller trække den tilbage, inden debitor har betalt, skal du betale det salær, som vi ville være berettiget til, hvis debitor havde betalt det fulde tilgodehavende.

Kontakt til inkasso

Tina Mohr
Tina er daglig leder af vores inkassoafdeling. Tina er uddannet juridisk assistent og har 15 års erfaring med alle typer inkasso for både små og helt store virksomheder.
Contact Me
73 70 93 20
tms@inkassoteamet.dk