Vi behandler private dødsboer, hvor vi forestår afvikling og opgørelse af boet.

Ønsker du rådgivning i forbindelse med skifte af et dødsbo, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

FORDELING AF ARVEN

En af vores opgaver er at fordele arven ud fra afdødes ønsker i testamentet og arvelovens regler

  • Er der lavet testamente?
  • Er der livsarvinger i form af ægtefælle eller børn?
  • Er der andre, der skal arve?

AKTIVER OG PASSIVER

Først skal det afklares, hvad afdøde ejer, og hvad der måtte være af gæld. Først skal aktiverne sælges, og kreditorerne skal have deres penge, før resten udloddes til arvingerne.

  • Der sættes et proklama i Statstidende for at få overblik over kreditorerne.
  • Fast ejendom, bil, m.v. sælges enten til arvingerne eller til tredjemand.
  • Kreditorerne får deres penge.
  • Resten udloddes til arvingerne efter bestemmelserne i testamentet eller reglerne i arveloven.

Anmeldelse af dødsfald

Når der sker et dødsfald, skal det meldes til Folkeregistret. Det sørger sygehuset , præsten eller bedemanden sædvanligvis for.

Når dødsfaldet er registreret bliver der automatisk givet besked til alle relevante offentlige myndigheder samt alle banker. Alle afdødes bankkonti bliver spærret umiddelbart efter dødsfaldet. For ægtefæller med fælles konti bliver alle fælles konti også spærret. Kontiene bliver først genåbnet, når Skifteretten har taget stilling til, hvad der skal ske med boet.

Begravelse

Man kan i sit testamente tage stilling til, hvordan begravelse eller bisættelse skal finde sted. Det anbefales dog, at man også giver sine nærmeste pårørende besked om ens ønsker, da testamentet som oftest først læses efter begravelsen har fundet sted.

Kun medlemmer af Folkekirken har ret til en kirkelig begravelses gudstjeneste, mens alle har ret til at blive begravet eller bisat på en kirkegård.

Den der bestiller begravelsen hæfter også for betalingen herfor, i de tilfælde hvor der ikke er penge i dødsboet til at betale for begravelsen.

Behandlingen af dødsboet

Efter dødsfaldet tager Skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles. Der er følgende muligheder:

  • Boudlæg
  • Ægtefælleudlæg
  • Uskiftet bo
  • Privat skifte
  • Offentlig skifte

Læs mere om de forskellige skifteformer på de følgende faneblade.

Når boet skal skiftes er der tre valgmuligheder

  • Forenklet privat skifte
  • Privat skifte
  • Offentlig skifte

Forenklet privat skifte

Forenklet privat skifte er muligt, hvis boet ikke er skattepligtigt, og hvis der ikke skal betales hverken boafgift eller tillægsboafgift. Der skal derfor heller ikke indleveres en boopgørelse til Skifteretten. Desuden må afdøde ikke have drevet selvstændig virksomhed i det seneste år inden dødsfaldet.

Ægtefællen skal aldrig betale boafgift af sin arv. Dog gælder det, at hvis ægteparret var separeret på dødstidspunktet, så skal ægtefællen betale boafgift.

Andre arvinger skal betale boafgift, hvis arven overstiger den afgiftsfri bundgrænse. Det er derfor en betingelse for forenklet privat skifte, at boets formue ikke overstiger bundgrænsen.

Privat skifte

Er alle arvingerne enige om det, kan boet skiftes privat. For mindreårige arvinger skal værgen godkende privat skifte.

Selve skiftet kan udføres af os som advokater – Kontakt os for at høre nærmere, men arvingerne kan også selv vælge en kontaktperson, som har ansvaret for at skifte boet.

Under skiftet sørger vi bl.a. for at

  • Opgøre boets formue og gæld.
  • Sælge boets aktiver eller udlodde dem til arvinger.
  • Lukke bankkonti
  • Udarbejdelse af åbningsstatus til Skifteretten.
  • Udarbejdelse af boopgørelse til Skifteretten og SKAT.
  • Fordeling og udlodning af arv til arvingerne.

Offentlig skifte

Offentlig skifte ved en af Skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer finder sted i følgende tilfælde:

  • Hvis afdøde i testamentet har krævet bobestyrerbehandling.
  • Hvis der er usikkerhed om, hvem der skal arve.
  • Hvis Staten skal arve det hele.
  • Hvis boet er insolvent.
  • Hvis arvingerne ikke kan blive enige om at skifte privat.
  • Alle arvinger er insolvente.
  • Alle arvinger er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
  • Hvis der ikke inden rimelig tid er taget stilling til, hvordan boet skal skiftes.

Afdødes ægtefælle har som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo med parrets fælleseje og skilsmissesærejemidler. Det betyder sige, at boet efter afdøde ikke bliver skiftet ved dødsfaldet, men skiftet bliver udskudt til længstlevende også dør eller af anden årsag vælger at skifte boet.

Fordele

Fordelene ved at sidde i uskiftet bo er primært, at

  • Økonomisk set kan længstlevende leve videre, som før dødsfaldet.
  • Længstlevende bestemmer selv, hvornår boet skal skiftes.
  • Der skal ikke her og nu udredes arv til afdødes børn eller øvrige arvinger.
  • Der er ingen omkostninger til skifte af boet.

Ulemper

Ulemperne ved uskiftet bo er primært, at

  • Længstlevende hæfter for afdødes gæld, idet omfang den er anmeldt indenfor proklamafristen.
  • Længstlevende må ikke misbruge afdødes midler til skade for arvingerne.
  • Det uskiftede bo begrænser længstlevendes ret til at testamentere over formuen.
  • Man ikke kan gifte sig igen, når man sidder i uskiftet bo.
  • Forøger længstlevende formuen skal også afdødes arvinger have andel i formueforøgelsen, når der skiftes.

Accept

Fællesbørn skal acceptere, hvis ægtefællen vil sidde i uskiftet bo.

Særbørn kan acceptere, at ægtefællen sidder i uskiftet bo, men skal ikke.

Har afdøde aktiver, som er vedkommendes fuldstændige særeje, skal de skiftes ved dødsfaldet, og vil således ikke være omfattet af det uskiftede bo.

Undtagelser

Man kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis

  • Boet kan udlægges som boudlæg.
  • Boet kan udlægges som ægtefælleudlæg.
  • Boet er insolvent.
  • Afdøde ikke havde børn.

Ægtefælleudlæg giver længstlevende ægtefælle mulighed for at udtage en så stor del af boet efter afdøde, at ægtefællens samlede formue (boslod, arvelod, særeje samt udbetalinger fra afdødes forsikringer og pensioner) udgør i alt 740.000 kr.

Reglen overtrumfer afdødes børns ret til tvangsarv.

Er den samlede formue mindre end 740.000 kr. får længstlevende hele boet udlagt som ægtefælleudlæg.

Er formuen større end 740.000 kr., har ægtefællen ret til at udtage så stor en del af boet, at ægtefællens formue efterfølgende er på 740.000 kr. Boet skal dog i så fald enten igennem et privat skifte eller skifte ved bobestyrer.

Et ægtefælleudlæg eller suppleringsarv kan altså begrænse børnenes tvangsarv samt øvrige arvingers arveret.

Hvis betingelserne for at gennemføre et boudlæg er opfyldt, skal Skifteretten vælge denne metode.

Krav til boudlæg

Værdien af boets aktiver må ikke overstige 43.000 kr. (2017-tal), når der bortses fra udgifterne til begravelse og pantesikret gæld.

Hvem arver?

Ved boudlæg arver “nærmeste pårørende”. Dette behøver ikke være hverken ægtefælle, samlever eller børn. Nærmeste pårørende defineres her som udgangspunkt som vedkommende, der “socialt” er nærmest afdøde. Oftest er det vedkommende der har betalt for begravelsen, og tømmer afdødes bolig, men der kan være undtagelser.

Ægtefælle eller børn kan altså ikke gøre krav på tvangsarv, og evt. arvinger i henhold til et testamente kan heller ikke gøre krav på arv, når boet udlægges som boudlæg.

Kurt kom forbi kontoret i sidste uge.

Han kunne ikke forstå, hvorfor han skulle betale skat af den fortjeneste, som han havde fået ved at sælge den ejendom, han havde arvet efter sine forældre sidste år.

Det så ellers nemt ud. I skifteretten havde han fået udleveret 2 skemaer, en åbningsstatus og en boopgørelse, ganske logisk og let at udfylde. Som sagt så gjort. Kurt udfyldte selv alle papirerne og ordnede hvad der ellers var af praktiske ting i forbindelse med det privatskiftede bo.

Ejendommen var af det offentlige vurderet til 1.000.000 kr., men fra dagspressen vidste Kurt, at man i familieforhold måtte sætte værdien 15% lavere, så han satte værdien til 850.000 kr., og sparede 15% i boafgift af 150.000 kr. (22.500 kr.) – og det var da også en slags penge.

Åbningsstatus og boopgørelse blev uden problemer godkendt af SKAT og skifteretten.

Kurt havde ikke tænkt sig at flytte til barndomshjemmet, så han satte ejendommen til salg hos den lokale ejendomsmægler, der vurderede handelsprisen til at være 1.775.000 kr., og efter forbløffende kort tid – og et mindre afslag – blev ejendommen solgt for 1.750.000 kr. Salgsomkostningerne udgjorde 100.000 kr., altså en fortjeneste på 800.000 kr. i forhold til den pris Kurt havde betalt for ejendommen til boet.

Havde Kurt selv beboet ejendommen havde fortjenesten været skattefri. Det kræves ikke, at man har beboet ejendommen et bestemt tidsrum. Men, der skal være tale om reel beboelse.

Kurt fik en brat opvågning, da han senere modtog sin årsopgørelse – han skulle betale skat af sin fortjeneste, i alt ca. 430.000 kr.

Jeg kunne kun fortælle Kurt, at han skulle have ladet boet sælge ejendommen. Fortjenesten på de 800.000 kr. ville ikke blive beskattet i boet (netto-aktivmassen var under 2.641.900 kr. i 2014), men han skulle betale en boafgift på 15% (120.000 kr.), – hvilket dog var en besparelse på 310.000 kr.

Der er bare ærgerligt! Vi kan kun opfordre andre til, at søge professionel rådgivning i tilsvarende situationer, – og inden man disponerer.