MANGLER VED FAST EJENDOM

NABOSAGER

EJENDOMSHANDLER

Vi rådgiver dagligt købere og sælgere af fast ejendom.

LÆS MERE OM EJENDOMSHANDLER HER.

LEJERET

Vi er blandt Danmarks førende advokatfirmaer, når det kommer til at rådgive udlejere og lejere.

LÆS MERE HER.

Mangler ved fast ejendom dækker over en varieret gruppe af sager mellem køber og sælger, hvor køber efter at have overtaget ejendommen konstaterer, at der er noget, der ikke er som aftalt eller forudsat.

Erstatning

Har sælger bevidst undladt at oplyse om mangler, som sælger kendte til, eller burde kende til, så kan køber kræve erstatning svarende til udgifterne til udbedring af manglerne.

Forholdsmæssigt afslag

Hvis sælger ikke kendte eller burde kende til skaden, men udgiften til udbedring ikke kan anses for bagatelagtig, så kan retten tilkende køber et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Ved et forholdsmæssigt afslag skønner retten, hvor meget køber ville have betalt mindre for ejendommen, hvis man havde kendt til manglen på købstidspunktet. En skade anses for ikke at være bagatelagtig, hvis udbedringsomkostningerne overstiger ca. 4-6 % af købesummen.

Ejerskifteforsikring

Er der tale om en ejendom, hvor der ved overdragelsen er udarbejdet tilstandsrapporter, og hvor sælger har tilbudt at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring, så er sælger som udgangspunkt ansvarsfri for mangler der senere måtte vise sig. Køber må i stedet bede ejerskifteforsikringen om at betale for udbedring af skaderne. Har køber valgt ikke at tegne ejerskifteforsikring, må køber selv betale for udbedring.

Visse typer mangler er dog undtaget fra sælgers ansvarsfrihed. Det drejer sig f.eks. om

  • arealmangler
  • mangler ved forhold, som falder udenfor tilstandsrapporternes område.

Vi har stor ekspertise i nabosager.

Hegnssynet

Hegnssynet træffer afgørelser vedrørende hegn mellem to naboejendomme i de tilfælde, hvor ejerne ikke selv kan blive enige.

Vi er hvert år inddraget i flere hegnssager og har stor ekspertise på området.

Du kan normalt ikke få retshjælpsdækning til gennemførelse af sager ved Hegnssynet. Ønsker du derfor advokatbistand til en hegnssag, så skal du selv betale for det.

Vi tilbyder, at stå for skriftvekslingen i forbindelse med en hegnssynssag for en fast pris på 5.000 kr. inkl. moms.

Skelforretning

Ved en skelforretning afgøres det, hvor skellet mellem to ejendomme er, såfremt ejerne ikke er enige om det. Der kan være flere årsager til, at det kan være nødvendigt at finde det korrekte skel:

  • Skelpælene er blevet fjernet eller ikke kan findes.
  • En af ejerne mener at have vundet hævd på et jordstykke, som ifølge matrikelkortet ligger på naboens ejendom.

Det er ofte spørgsmålet om hævd, som giver anledning til afholdelse af skelforretning. Har man (eller tidligere ejere af ejendommen) i en periode på mindst 20 år benyttet det omstridte areal som om det var ens eget, og er det sket uden, at der foreligger en aftale med den retmæssige ejer, så kan man vinde hævd på arealet. Hævden skal i så fald fastslås ved en skelforretning.

En skelforretning afholdes af en landinspektør. Du kan sædvanligvis få din retshjælpsforsikring til helt eller delvist at dække omkostningerne forbundet med en skelforretning.

På en tvangsauktion kan en kreditor sælge skyldners ejendele, hvis ikke skyldner kan betale sin gæld, eller hvis skyldner ikke overholder en fastsat afdragsordning.

Mest kendt er tvangsauktioner over fast ejendom, men også andre aktiver kan sælges på auktion, f.eks. biler, både og andre værdifulde genstande, som skyldner måtte eje.

Vi gennemfører jævnligt tvangsauktioner på vegne af kreditorer, men vi rådgiver også skyldnere, som er i risiko for at miste deres hus på en tvangsauktion.

Hvis du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med en tvangsauktion, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.